Translate

Translate

mandag den 24. juni 2013

Update fra weekenden

Dagene går, og der er nu kun 29 dage til, at turen går mod Amerika.

Sommerferien er startet, og det føles rigtig godt.

Jeg gik på sommerferie efter eksamen i samfundsfag. Jeg trak Velfærdssamfundet i fremtiden, hvor jeg skulle snakke om efterløn, pensionsalder, uddannelse osv. Det gik rigtigt godt, og jeg kom ud med et 12-tal. Det var den perfekte måde at starte sommeren på.

Om eftermiddagen hentede jeg mine to skønne EF veninder Emma og Andrea på banegården. De var med til at fejre min fødselsdag om aftenen, mega fed aften!
Smukke Emma og Andrea

De 3 fødselare

Gaver

Sofie, mig og Marie

Weekenden er ellers gået med de to skønne pigers visit. De fik set Aarhus, og ikke mindst fik vi hygget igennem. 


Søndag sluttede af med en tur til stranden og Sankt Hans bål. 

På onsdag er der dimission, og så er det officielt slut med folkeskolen. Der er lidt, der skal være klar inden, men jeg glæder mig til den endelige afslutning. Det er så uvirkeligt, at der kun er 29 dage til, jeg rejser. Jeg kan slet ikke forestille mig, at det virkelig skal ske. Jeg er spændt og samtidigt lidt nervøs og bange. Jeg er sikker på, at der bliver et fantastisk år, men lige nu virker det urealistisk. 






onsdag den 19. juni 2013

Gode nyheder!

I dag kom meldingen... JEG SKAL MED PÅ CAMP. Det er så fedt, jeg kan slet ikke sætte ord på, hvor glad jeg er. Katrine fra EF ringede i eftermiddags og fortalte mig de gode nyheder. Der kommer info i næste uge om afrejsedato, det bliver enten den 23. eller 24. juli.

Oven i det mangler jeg kun en enkelt eksamen: samfundsfag fredag. Jeg glæder mig helt vildt til at være færdig med folkeskolen. Det er underligt at skulle sige farvel til et sted, man har været i ti år, men det bliver også med tanken om, hvor meget jeg skal ud at opleve det næste år.

Fredag aften skal jeg fejre fælles seksten års fødselsdag med to af pigerne fra min klasse: Anna og Marie. Det bliver sindsygt fedt. Mine to værelses kammerater fra EF weekenden: Emma og Andrea
(De to mørkhårede)
kommer hele vejen fra Sjælland og Fyn! Det er vildt overvældende, at de kommer hele vejen for at fejre mig og blive hele weekenden. Jeg glæder mig til at være sammen med dem igen!!

Det har været en god dag med gode nyheder! Jeg glæder mig til fredag og ikke mindst til at rejse af sted på camp! 

fredag den 14. juni 2013

En begivenhedsrig dag

Onsdag kørte mig far og jeg til København for at få lavet visum.

Vi ankom til ambassaden 10:50, og jeg kom ind lige med det samme. For at komme ind på ambassaden skulle jeg igennem et omfattende sikkerhedstjek. Da jeg kom ind, sad en pige, jeg var på EF weekenden sammen med, så det var smadder heldigt!
Jeg var på ambassaden i cirke 1 time og 15 minutter, så det var ikke så galt, som jeg havde frygtet.

På vej hjem i bilen modtog jeg en mail fra EF:
Jeg blev meget forundret over at få en afrejsedato, da jeg jo ved, at dem, der skal på camp, rejser den 22-23 juli. Jeg ringede derfor med det samme til EF. På kontoret kunne de fortælle mig, at jeg ikke er tilmeldt camp? Det viser sig, at da jeg søgte opholdet, i maj 2012, er kommet til at sætte et kryds forkert. Jeg er derfor IKKE tilmeldt camp. Det er selvfølgelig en fejl fra min side, men jeg er ked af ikke at få tilbud om at tilmelde mig camp på et andet tidspunkt, så at vi måske havde fundet fejlen på et tidligere tidspunkt.
Det er nu ikke sikkert, at jeg får lov at komme med på camp, hvilket jeg er ubeskriveligt ked af....
Jeg har grædt mange tårer de sidste dage, da jeg virkelig havde glædet mig til campen. Kontoret arbejder heldigvis på, at jeg kan komme med.. men det er på ingen måde sikkert! Vi håber alle på, at det kan lykkedes!!

Selvom jeg var lidt nede onsdag, livede humøret op, da billederne fra EF weekenden endelig kom op. Her er et lille udsnit af rød holds billeder:






søndag den 2. juni 2013

Sidste skoledag

Fredag d. 31/5 var sidste skoledag på Kragelundskolen

Vi startede dagen med morgenmad hos en af mine klassekammerater. Alle var klædt ud, lærerne var med, og humøret var højt. Jeg selv var klædt ud som engel, og alt i alt er jeg godt tilfreds med mit kostume valg.
Omkring klokken 8 gik turen mod skolen. Vi kastede karameller og vandballoner. Det var så underligt at stå som de store og kaste karameller, helt uvirkeligt!
 Vi spillede fodbold mod lærerne(eleverne vandt!!), og vi viste vores revy med stor succes. Skoledagen var perfekt, og vejrguderne var på vores side.

Efterfølgende drog vi mod mindeparken, hvor 9. klasser fra hele Århus området var mødt op. Solen skinnede, folk var glade, og man fik snakket med en masse søde og nye mennesker. Jeg så et par stykker fra EF weekenden og fik da også sagt hej til en af dem.
Om aftenen spiste klassen sammen, inden vi tog til fest med en masse andre afgangsklasser. Hele aftenen forløb perfekt, og det var en helt uforglemmelig dag.
Nu er det blevet søndag, og jeg er ved at forberede mig til første mundtlige prøve, som er på fredag. Det er engelsk, så jeg håber på det bedste!

Tiden går, og der er kun små 50 dage til turen går mod USA! Jeg er rigtigt spændt, det føles som en klump i maven. Endnu en gang er der blevet sagt farvel til en masse mennesker, og det er så svært! Jeg hader at tage afsked, men man skal jo huske sig selv på, at der er 'på gensyn' og ikke 'farvel'. Et helt år på den anden side af kloden virker uoverkommeligt, og jeg har svært ved at få banket ind i mit hoved, at det er virkeligt. Jeg er så spændt, at jeg knap kan sove om aftenen.. Næste år bliver det fedeste nogensinde!