Translate

Translate

torsdag den 8. august 2013

Der sker lidt i Vegas!


I går deltog Marthe og jeg i en kirke-ungdoms-kom sammen kaldet CRASH. Man udvælger en restaurant og så tropper alle ellers op der og hænger ud. Det var super fedt at møde nogen på ens egen alder, der var åbne for at snakke.

I dag har Marthe og jeg været ude at shoppe, jeg har brugt godt med penge ;)




Her for en times tid siden sad jeg i sofaen med min bog, da Laurie og Martin kommer ned til mig med nyheden: Vi har fundet en familie til dig.

Martin og Laurie skal flytte til Colorado, og derfor skal både Marthe og jeg have os en anden familie. Det er rigtig ærgerligt, da jeg er blevet glad for familien, men jeg har valgt at være positiv og sige: Hey! så får du to familier at besøge når du kommer på besøg!

Familien, jeg nu har fået permanent, består af Mor, Far, Søn(der i dag tager afsted på universitet, så ham må jeg vente med at møde) Datter(16 år) og en søn på 8-9 år.
De bor her i Vegas, men det kræver et skole skift til Arbor View High School. Det er en rigtig fed skole, og jeg mødte en pige i går der skal gå der!!
Det hele er lidt mærkeligt, men ud fra de billeder jeg har set, virker de utroligt søde. Martin og Laurie besøgte dem i går, og de har kun godt at sige om dem!
Jeg skal flytte enten i morgen eller lørdag. Det hele er lidt pludseligt, men jeg er glad for at det er før skolestart.

Jeg er ked af ikke at skulle bo med Marthe (OG LAURIE OG MARTIN) men jeg er så glad for at få en fast værtsfamilie!

Så ja, der sker lidt i Vegas!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar