Translate

Translate

søndag den 18. august 2013

Lang tid siden



Lørdag i sidste uge ankom jeg til mine nye familie. Det var svært at flytte fra Martin og Laurie, da jeg endelig var begyndt at føle mig hjemme, men jeg er samtidigt taknemmelig for at bo med den familie, som jeg skal være hos hele året.

Familien her er helt fantastiske.  De er utroligt søde, og har på rekord tid fået mig til at føle mig hjemme.



Den sidste uge er fløjet forbi. Vi har været til en stor BBQ fest, mødt familie, badet i poolen, været i fitness, hygget og fladet ud foran tv’et. Familien har ikke tv licens eller internet, så vi har set film og tv serier fra dvd’er. Jeg har kun internet, når vi besøger familie, derfor den sene update..

Jeg har også været på skolen for at blive registreret og bestemme mit endelige skema. Skemaet blev: Engelsk, amerikansk historie, miljø videnskab, algebra, dans og teater. Skemaet er lige som jeg havde håbet på, så det er skønt!

Jeg har også været til min første cross crountry træning… Cross crountry er distance løb i terræn. Vi mødte klokken 6 om morgenen og var først færdige med at løbe klokken 8:30, min krop er helt færdig. Vi løb i ørken, og for at være helt ærlig ved jeg ikke, om jeg egner mig til den her sport. Hele dagen efter træning i går følte jeg mig utilpas, det er varmen! Her er stadig lige omkring de 40 grader hver dag, helt ulideligt varmt. Jeg giver det en mere chance i morgen, så må vi se, hvordan det går.

I går aftes var Rebecca, mine værtsforældre og jeg på The Strip. Det var helt vildt med lys, mennesker og show. Her følger lidt billeder fra The Strip og resten af ugen:


 Søde værtssøskende: Rebecca & Klaiden

Rebecca og jeg klar til The Strip

Velkommen til Vegas!

Mine værtsforældre: Albert & Melissa

New York

Paris

Venedig

Er glad for Vegas



Vi går nu ind i sidste uge af ferien, og jeg glæder mig til, at skolen starter.

Vi har ikke mange planer for den kommende uge, men tirsdag skal Rebecca og jeg ud at shoppe med en gruppe udvekslingsstudenter. I onsdags kom de hjem til os til filmaften, og torsdag havde vi en lille hygge dag hos Laurie og Martin. Gruppen består af:
Kaspara: Jeg mødte hende på camp og er rigtig glad for at være sammen med hende
Marthe: min ’gamle’ søster, som har fået en fast familie!!
Laura og Charlotte: to søde piger der er ’søstre’ og jeg allerede har været sammen med nogle gange
Sisi og japansk pige: pt bor de hos Martin og Laurie, da der var problemer med deres familie.
Sara: dansk pige som ksal gå på samme high school som mig

I næste weekend tager Melissa, Rebecca og jeg til Californien, hvor de boede før. Jeg skal møde nogle af Rebeccas veninder, mens Melissa arbejder. Jeg er lidt nervøs, men det skal nok blive godt. På hjemturen skal vi Have Dekota, den ældste søn i familien, med hjem. Han har været på ferie, så det er første gang jeg skal møde ham.. spændende!

Håber alt er vel derhjemme, og at i alle er godt i gang med skole, arbejde osv. Savner jer alle!

1 kommentar:

  1. ARh hvor lyder det bare fantastisk det hele! Savner dig, men lyder virkelig til at du oplever en masse spænende ting! :-) <3

    SvarSlet